Syv dræbt i skyderi i USA

Seabrooks siger videre, at yderligere en person er blevet anholdt i forbindelse med med skyderiet, der udviklede sig få kilometer fra, hvor præsident Barack Obama deltog i et politisk støttearrangement.

To er fundet døde efter en brand i et hus i nærheden og politiet siger, at det endnu er uklart om sagen har forbindelse til det efterfølgende skyderi.

Tidligere sagde en talsmand for politiet til Reuters, at man havde fået meldinger om en mand, der bar flere våben på sig herunder et jagtgevær og skød efter forbipasserende biler og en bus på to steder tæt i området omkring Santa Monica College.

Elever på skolen fortæller, hvordan der gik panik i folk, da de hørte lyden af skud og forsøgte at komme i sikkerhed.

19-årige Cyrus Jabari fortæller, at han fra et vindue inde på biblioteket kunne se en bevæbnet mand i sort tøj nærme sig.

»Det eneste, der var mellem mig og ham, var en glasdør,« siger han til Reuters.

Ifølge en lokal tv-station fortæller en talsmand fra brandvæsnet, at liget af en kvinde med skudsår er blevet fundet i en bil uden for huset, der brændte.

Præsident Barack Obama deltog i et støttearrangement til fordel for Demokraternes nationalkomite bare 5 kilometer fra, hvor skyderiet fandt sted.

En talsmand for Secret Service siger, at »vi er opmærksomme på hændelsen, men det får ingen indflydelse på besøget. Det er en sag for det lokale politi på nuværende tidspunkt.«

BNB/Reuters

Dagens Gossip