Syv gode råd fra Falck: Sådan slipper du levende gennem nytårsaften

Mens du iført nytårshat skåler i champagne og hopper ind i det nye år, har Falck årets travleste aften, som er spækket med brande og fyrværkeriskader. Men der er flere gode råd, som kan holde dig ude af Falcks hænder nytårsaften.

Falcks brandchef Bendt Thustrup fortæller, at hver nytårsaften oplever Falck de samme slags ulykker og uheld.

- Fyrværkeriskader kan være meget alvorlige, og vi ser desværre hvert år tilfælde, hvor affyring af fyrværkeri giver skader med varige mén, og i enkelte tilfælde kan det også medføre dødsulykker, forklarer Bendt Trustrup.

Læs også: Dødskavalkade: Dem mistede vi i 2014

Derfor har Bendt Thulstrup følgende syv gode råd til, hvilke forholdsregler du bør tage i aften:

- Affyr raketter fra et lodret rør eller fra en flaske, der står fast i jorden. Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden.
- Brug beskyttelsesbriller – og giv også til dem, der kun kigger på.
- Forsøg ikke at lave fyrværkeri selv – det er livsfarligt.
- Gå aldrig tilbage til en fuser.

Læs også: Året der gik: Se de 10 mest populære emner i 2014

- Kast aldrig med fyrværkeri – selv tilsyneladende harmløst fyrværkeri kan give store brandsår.
- Tænd ikke fyrværkeri nærheden af brandbart materiale.
- Hold kæledyr inden døre – fyrværkeribrag kan skræmme dyrene.

Derudover lyder opfordringen fra Falck, at man selv er opmærksom på at gøre sit eget hjem og område så lidt attraktivt for grove drengestreger og ulykker.

Det er en rigtig god idé hvis det er muligt at tømme containere og eventuelt aflåse disse, fjerne brændbart materiale og affald væk fra bygninger, så der ikke er noget, der frister svage sjæle, siger Bendt Trustrup.

Dagens Gossip