Syv personer anholdt for pengetapperi i København

Politiet i København har anholdt syv personer for forsøg på pengetapperi i hovedstads-området.

Det er det klassiske svindelnummer med, at gerningsmændene indsætter udstyr i dankortautomater, hvorved de skaffer sig information om kontonummer og pinkode.

Efterfølgende kan svindlerne så hæve penge på disse konti.

De syv mænd blev anholdt i en lejlighed i København, og her fandt politiet også udstyr til at lave nummeret med pengetapperi.

I et grundlovsforhør har fem af de syv mænd, der kommer fra Østeuropa, fået opretholdt deres anholdelse i tre dage, mens de to sidste er blevet løsladt.

Politiet efterforsker nu videre i sagen.

 

Dagens Gossip