Szhirley afbryder årelang musikpause og udgiver ny single meget snart

Fem år er der gået, siden hun sidst sendte et soloprojekt på gaden.

Men Szhirleys fans kan nu se frem til at høre nye toner fra den danske sangerinde, idet hendes nye single "Uden Dig" udkommer den 27. april.

- Om præcis en uge udkommer jeg med singlen "Uden Dig". Det er det første soloudspil fra mig siden 2010! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til, I skal høre den. Jeg krydser alt, jeg har, for at I synes godt om den, skriver den 38-årige "Gammel Kongevej"-hitmager.

Selv om hun ikke har været aktuel som solokunstner, er det dog ikke fem år siden, at Szhirley har været synlig på den danske musikscene.

For eksempel var hun i december sidste år med til at lave børnesangen "Barrøvsindianer", der handler om den barnlige frihed ved at rende rundt uden bukser på.

Og netop børn spiller nok også en rolle i, at det er så mange år siden, danskerne sidst har hørt fra Szhirley som solokunstner.

I 2010 fødte sangerinden nemlig sin søn Elton, ligesom hun sidste år blev mor til søn nummer to, der hedder Bille.

Se Szhirley annoncere sin nye single lige her: https://instagram.com/p/1s8qltCg84/?taken-by=szhirleys

Og smugkig på den frække musikvideo til "Uden Mig" her: https://instagram.com/p/1OS_csCg-o/

Newspaq

Dagens Gossip