Tabte 70 kilo i tv-program: Nu bliver hun sagsøgt for at tage på

Tara Costa vejede mere end 133 kilo, men efter flere ugers hårdt arbejde som en del af realityprogrammet The Biggest Loser fik hun i 2009 en tredjeplads i konkurrencen og en ny kampvægt på 63 kilo.

Men nu bliver hun sagsøgt af fitness-firmaet FC Online Marketing, der brugte hende i deres reklamer. Det skriver Huffington Post.

I kontrakten står der ifølge firmaet, at Tara Costa forpligter sig tli at holde sig i samme form fra kontraktens start til slut.

- Hun kom ind med en bestemt vægt. Vi havde en fitness-klausul. Den har hun misligeholdt, da hun efter min mening har taget omkring 20 kilo på, siger direktøren i FC Online Marketing, Michael Parella.

Tara Costa nægter dog at have brudt kontrakten og skriver på Twitter, at hun lige havde gennemført et triatlon på det tidspunkt, hvor de mener, at hun skulle have taget på.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV