Tænketank: Enig i ministers ehvervsliv-angreb

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) måtte i går give en undskyldning til det danske erhvervsliv.

Oppositionen har de seneste dage raset over ministerens udtalelser om, at erhvervslivet bevidst er i ledtog med de borgerlige partier om at modarbejde den røde regering.

Det medførte, at både Liberal Alliance og Venstre krævede, at SF-ministeren skulle forklare sig i et samråd.

Men nu mener centrum-venstre tænketanken Cevea, at Vilhelmsen har ret i sit angreb.

- Man kan diskutere formen, men hun har en væsentlig pointe. For tiden er vi vidner til noget, der mest af alt minder om en kampagne fra højrefløjen og dele af erhvervslivet, som giver det indtryk, at vi står med valget mellem at blive et u-land eller at sænke løn, skat, overførselsindkomster, skriver Ceveas direktør Kristian Weise i en pressemeddelse ifølge ekstrabladet.dk.

Direktøren mener, at der findes folk i det danske erhvervsliv, som har en interesse i, at krisen fortsætter - og at den bliver talt op.

- Det er på ingen måde flertallet, men der er en lille gruppe - og ofte er de meget dagsordenssættende. Det er bl.a. eksportvirksomheder, som lever af at sælge til udlandet, lyder det fra Kristian Weise, der pointerer, at stemmer på højrefløjen har samme interesse.

- De udnytter 'statsgældskrise', 'svag konkurrenceevne' og 'udflytning af arbejdspladser' til at give det indtryk, at vi går rabundus, hvis vi ikke får lavere lønninger, et mere usikkert arbejdsmarked, udmarver overførselsindkomsterne og får lavere skat. De forsøger at udnytte krisen til at afvikle velfærdsstaten og sikre en ny konkurrencestats dominans, lyder det Cevea-direktøren.

Kilde: ekstrabladet.dk

 

Dagens Gossip