Tæppeland ruller videre efter Bivas konkurs

Tæppeland går lysere tider i møde efter ny fusion med norske InHouse Group og har blandt andet vundet kampen for at bevare 100 arbejdspladser i 23 danske byer.

Det så ellers sort ud for Tæppeland efter den mislykkede fusion med Biva Møbler. Men et nyetableret samarbejde med den nordiske virksomhed InHouse Group har fået det til at lysne gevaldigt for den danske kæde, der i kraft af samarbejdet er kommet til at hedde InHome Tæppeland.

Danmarks nye boligbutik med tæpper, gulve og møbler har allerede 20 afdelinger fordelt over hele landet. I september måned åbner der tre nye afdelinger - i Kastrup, Slagelse og Kolding.

Tæppelands danske ledelse har kæmpet for at sikre, at så mange medarbejdere som muligt kan bevare deres job i den nye konstellation. Målet har været at skabe en solid forretning til gavn for kunder, medarbejdere og leverandører. Og det er lykkedes.

Dagens Gossip

Dagens TV