Tæskede ældre mand med aluminiumskøller: Nu er to mænd fængslet

To mænd på 28 og 37 år er i dag ved retten I Sønderborg blevet fængslet i fire uger for aldeles grov vold, oplyser politiet.

Begge var sigtet for at være trængt ind til en 58-årig mand, som bor i Rødekro-området. Her havde de slået offeret med medbragte aluminiumskøller – både i hovedet og på kroppen.

Offeret er nu indlagt med kvæstelser på sygehuset i Aabenraa, men er ikke længere i livsfare.

De to mænd nægtede sig skyldige, men dommeren valgte altså at varetægtsfængsle dem.

Da anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved retsmødet, kan Syd- og Sønderjyllands Politi i øjeblikket ikke oplyse yderligere detaljer i sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV