Tæt tåge stopper færgesejlads mellem Spodsbjerg og Tårs

Al færgesejlads er i øjeblikket aflyst på ruten Spodsbjerg - Tårs.

Det beretter DR P4 Fyn.

Kort før klokken 16 havde Færgen Langeland en bundberøring i sejlrenden ud for Tårs.

Det er sandsynligvis den dårlige sigtbarhed, der er årsagen.

Der er meget tæt tåge, og man regner foreløbig med, at færgen selv kan komme fri. Men først efter, der er givet grønt lys fra blandt andre SOK.

Der er 24 passagerer ombord på færgen, oplyser rederiet. De bliver på grund af forsinkelsen beværtet med kaffe og en ostemad.

Færgen Lolland kan heller ikke sejle, da der er ikke plads til, at den kan komme ind i Tårs.

Dagens Gossip

Dagens TV