Tag kollapsede: Ødelagt Fakta i Spentrup ved Randers skal bygges op igen

Den lille by Spentrup nord for Randers.

En ødelagt Fakta-forretning i Spentrup nord for Randers skal nu bygges op igen.

Den kun tre måneder gamle butik blev torsdag ødelagt, da taget på bygningen pludselig styrtede sammen.

Heldigvis kom hverken personale eller kunder noget til, da alle nåede ud i god behold.

Husk at blive ven med os på Facebook - klik her

Hos Coop, der ejer Fakta-kæden, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at Coop kommer til at miste et millionbeløb mens genopbygningen står på.

Men det forventer man at forsikringsselskabet vil dække.

Årsagen til kollapset er endnu ikke klarlagt, men teknikere skal mandag undersøge bygningen nærmere.

Dagens Gossip