Taget på byggemarked står i flammer

Skrevet af admin

10/07/2014

Mest læste i dag

Der er torsdag eftermiddag udbrudt brand i taget på XL Byggemarked i Måløv ved København.

- Det er meget voldsomt. Hele taget står i flammer, fortæller vagtchef Leif Bonde fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Brandvæsnet har dog ifølge politiet ilden under kontrol.

- Det er lykkedes at holde branden væk fra trælastdelen i byggemarkedet, siger Leif Bonde.

En enkelt person er bragt til sygehuset til observation for røgforgiftning, men ingen skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.

Brandårsagen er ikke fastslået med sikkerhed, men politiet mener, at den kan være opstået i forbindelse med brugen af en ukrudtsbrænder.

/ritzau/