Takket være garderes førstehjælp: Bedstefar har det godt igen

Skrevet af Michael Lauritsen

11/04/2013

Dagens topnyheder

Den ældre mand, der tirsdag eftermiddag faldt om nær Amalienborg, er i bedring.

Han og hustruen var på vej til Amalienborg for at se barnebarnet på vagt. På Amaliegade cirka 150 meter fra Slotspladsen i retning mod Kastellet fik manden pludselig et ildebefindende.

LÆS OGSÅ: Margrethes vagter reddede ældre mands liv

En sergent og tre gardere ydede livreddende førstehjælp, indtil redningsfolk tog over. Manden blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet. Men alt tyder på, han slipper med skrækken.

- Bedstefaren er oppe og sidde og kan tale. Han har det efter omstændighederne godt, skriver kaptajn Martin Lihme onsdag aften i en mail til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Efter episoden blev sergenten kontaktet af de ambulancereddere, der bragte manden til hospitalet. Her blev de rost for deres indsats.