Taknemmelig mor til autistisk dreng: Her er den første fødselsdagsinvitation, vi kan sige ja til

Skrevet af Ane Sørensen

25/06/2015

Dagens topnyheder

- Kære (super seje) mor. Du kender ikke mig, og jeg kender ikke dig, men min søn, Timothy, sidder sommetider ved siden af din søn i skolen.

Sådan starter ifølge The Mighty et brev fra Tricia Rhynold, der er mor til 7-årige Timothy, som er autist. Det betyder, at det sommetider er svært for ham at gøre det, som andre børn gør:

- Vi forældre til børn med særlige behov kender kun alt for godt til den smerte, vores børn føler, når de bliver holdt uden for i sociale sammenhænge: Sport, legeaftaler og de frygtede fødselsdagsfester, skriver Tricia Rhynold.

Læs mere: Utroligt: 11-årig dreng med autisme tegner et detaljeret verdenskort ud fra sin hukommelse

- Jeg kan helhjertet sige, at min søn ikke har deltaget i en eneste. Vi har modtaget utallige invitationer gennem de seneste par år, men primært fra børn, som inviterer hele klassen. Misforstå mig ikke, jeg er taknemmelig. Men jeg spekulerer over, om forældrene ved, hvad der ville ske, hvis jeg tog Timothy med? Afbrydelserne, nedsmeltningerne. Hvordan jeg ville hade at tage fokus fra fødselsdagsbarnet. Derfor afviser vi dem høfligt. Hver eneste af dem, fortsætter hun.

Men da invitationen til klassekammeraten Carters fødselsdag kom med posten, var der vedhæftet et ekstra brev, som var skrevet specielt til Tricia:

Læs mere: Autistiske Jon gav 31.000 kroner til Red Barnet efter sin konfirmation

“Carter sad ved siden af Timothy i skolen, og han taler altid om ham. Jeg håber virkelig, at han kan komme. Vi lejer en hoppeborg og vil også have vandballoner og vandpistoler. Måske kan Timothy komme tidligere på dagen, hvis det er for meget med hele klassen. Lad mig vide, hvordan vi kan få det til at fungere.”

En invitation, som Tricia og Timothy tager imod med glæde.

- Denne mor vil svare ja for første gang nogensinde - og jeg kan slet ikke vente, skriver Tricia Rhynold.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: