Tandoperation kan holde Simon Kjær ude

Skrevet af admin

06/02/2014

Dagens topnyheder

Den danske landsholdsspiller Simon Kjær har været en stor succes i denne sæson hos Lille, der blot har lukket 14 mål ind i 23 ligakampe.

Den franske klub risikerer dog at måtte undvære midterforsvareren i lørdagens kamp mod bundholdet Sochaux.

Således fik Kjær fjernet tre visdomstænder mandag, og han døjer fortsat med efterveer.

- Jeg er desværre tvivlsom til kampen lørdag, for jeg har ikke kunnet træne med de andre endnu efter operationen.

- Jeg skal prøve igen fredag og håber, at det går, men er bestemt ikke sikker på det, for det skal blive en del bedre, før jeg har en chance, siger Simon Kjær til bold.dk.

Lille var overraskende en del af absolutte topkamp inden jul, men efter en dårlig periode er holdet nu blevet afgørende distanceret af topholdet Paris Saint-Germain, der har 13 point flere end Lille.

Som nummer tre i ligaen ligger Lille dog stadig i en god position til at kvalificere sig til Champions League. Tredjepladsen udløser således kvalifikationskampe til Europas fineste klubturnering.

/ritzau/