Tandorikrydret laks med smørstegt broccoli

Nigellafrøene har en meget karakterisk nøddesmag, som samtidigt er let syrlig og derfor passer godt til limesaften, som også bruges på broccolistykkerne.

Kan du ikke få fat i nigellagrø, kan du uden problemer bruge sesamfrø i stedet.

Til 4 personer skal du bruge:
4 laksefileter (gerne vildlaks) á ca. 125g, ferske eller optøede
2 spsk. tandori masala krydderi
Havsalt
1 økologisk lime
1600g broccoli – det svarer til ca. 3 store hoveder
4 fed hvidløg
2 spsk. nigellafrø
Smør til at stege i
Havsalt og saft af 2 lime
3 dl god mayonnaise
1-2 tsk. stødt gurkemeje eller efter smag

Sådan gør du:
Smør et ovnfast fad med lidt smør eller olie og læg laksefileterne i fadet med skindsiden nedad.

Drys tandorikrydderiet over laksefileterne og krydr med havsalt. Skær limefrugten i skiver og fordel skiverne over laksen.

Bag laksefileterne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 15-20 minutter eller indtil ’hvide perler’ begynder at vise sig på laksens overflade.

Imens laksen er i ovnen, laves broccolien.

Skær broccolihovederne i mundrette stykker – brug både krone og stok (skræl stokken).

Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.

Varm en god klat smør op på en stor pande og svits hvidløgsskiverne af.

Tilsæt de mundrette broccolibidder og steg under omrøring et par minutter.

Krydr broccolien med havsalt og limesaft og steg videre et par minutter.

Drys nigellafrøene over broccolibidderne, vend rundt og sluk for varmen.

Rør mayonnaisen sammen med gurkemejen.

Server de tandorikrydrede laksefileter med smørstegt nigella-broccoli og den gule gurkemeje mayonnaisen.

Sabine Murati er 27 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip