Tandpleje modtog denne 5-årige patient: Nu advarer de forældre mod at begå samme fejl

En pige på fem år kom til den kommunale tandpleje i Holbæk med eksem rundt om munden.

Holbæk Kommune har nu delt billedet af pigen, så andre kan se, hvad konsekvensen kan være, når man bruger sut i for mange år.

- En sød 5 ½-årig pige besøgte os i dag. Hun bruger stadigvæk sut, og har i den forbindelse fået eksem under læben på grund af øget savl, åbent bid og overbid, skriver de i deres opslag på Facebook.

Læs også: 8 tegn på at dit blodtryk er faretruende højt – og måder du kan bedre det på

Fra tandplejens side advarer man imod, at lade ens barn bruge sut længere end til 3 års alderen.

Det kan have følger, som påvirker barnet resten af livet.

Hvis man bruger sut, efter man er fyldt 3 år, kan man permanent få formet sine tænder og kæbe på en uheldig måde, skriver tandplejen.

Begræns allerede fra 2,5 år
- Ved for lang tids brug af sut kan man permanent forme både tænder og kæbens stilling på en uheldig måde, så der udvikles et permanent “suttebid”, skriver de i opslaget og fortsætter:

- Kæben kan påvirkes således, at fortænderne ikke når sammen "åbent bid", og samtidig kommer fortænderne til at stritte fremad “overbid”.

Hvis man får ‘suttebid’, så kan det med tiden påvirke talen, og de blivende tænder, som kommer efter mælketænderne.

Læs også: Nygift kvinde fik en mærkelige kløe - halvandet år senere var hun død

Mange har nu delt opslaget med advarslen og billedet, der tydeligt viser, at det kan påvirke munden drastisk, når et barn bruger sut i for lang tid.

På hjemmesiden Dinmund.dk, som er lavet af Dansk Tandplejerforening, anbefaler man også, at der ikke bruges sut efter 3 års alderen.

Men de skriver, at man også kan vælge allerede at skære ned på sit barns forbrug, fra de er blevet 2,5 år gamle.

Se opslaget her.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip