Tankevækkende billeder viser, hvordan frugt og grønt i virkeligheden ser ud

Gensplejset mad har i årtier været et hedt debatemne i både forsknings- såvel som den politiske verden. Både dyr og planter har været genmodificerede, og formålet er som oftest at sikre organismen mod sygdom og fordærv eller at tilfredsstille kundernes ønsker om fx færre kerner i en vandmelon eller grøntsager, der rådner langsommere.

Nu har Sciencealert lavet en, synes vi, tankevækkende sammenligning af en række frugter og grøntsager, som de så ud, før vi mennesker begyndte at ændre på dem, og som vi kender dem i dag; altså efter ændringerne.

Sammenligningerne sker på baggrund af eksempelvis malerier af selvsamme frugter fra tidligere århundrede; og dermed lang tid før, gensplejsningsteknikker fandtes, eller ved at sammenligne med billeder af uberørt frugt og grønt, som de altså ser ud fra naturens side.

Se sammenligningerne her:

Foto: Wikipedia

Ovenstående billede er malet mellem år 1645 og 1672 af maleren Giovanni Stanchi. Det forestiller en vandmelon. 

De fleste kender vandmeloner i dag, som mange kunder helst ser ikke har så mange kerner i sig, hvorfor landmændene forsøger at avle eller genmanipulere sig ud af "problemet" med eksempelvis dette resultat:

Foto: Wikimedia

Kan du gætte, uden at læse videre, hvad dette billede forestiller?:

Foto: Genetic Literacy Project

Der er såmænd tale om en banan, som den ser ud fra naturens side, ifølge projektet 'Genetic Literacy Project'

Moderne bananer er dermed også modeleret af mennesker, så vi kan få en gul, aflang frugt, uden de store huller til frø i sig. 

Samme "tur" har denne velkendte grøntsag fået, som ser således ud fra naturens side:

Foto: Genetic Literacy Project

Ovenstående viser billedet af en naturligt udseende gulerod. 

Sidst, men ikke mindst er der denne plante:

Foto: Genetic Literacy Project

Der er her tale om en majsplante. Vi kender den typisk som noget, der ligner dette:

Foto: Flikr

Nogle er for genmanipuleret mad, fordi de ser fordelene i, at forskere og landmænd sammen bruger metoden til at tilgodese både kundernes ønsker (fx færre frø, kerner og lettere tilberedelige varer) samt landmændenes (mindre risiko for sygdomme, der ødelægger høsten), mens andre er imod ændringerne, der kan anses for at være unaturlige. 

Hvad tænker du om genmanipulerede varer?

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip