"Tatoveret" kendisbarn flexer muskler med dj

Skrevet af admin

04/02/2015

Mest læste i dag

Det er aldrig for tidligt at få tatoveret hele sin overarm.

I hvert fald ikke hvis tatoveringerne er falske, og de bliver lavet sammen med den danske superstjerne Morten Breum, der tidligere har været kæreste med Saseline Sørensen.

Og det var netop det, som skete for syvårige Sean.

- Får lige lavet noget blæk sammen med Seani, skrev den tatoverede house-musiker tirsdag aften om et Instagram-billede, der forestiller dj'en, som står i en undertrøje, mens han løfter Sean og den falsk-tatoverede arm.

Snart får Sean en lillebror, som han kan vise det nye blæk på sin højre overarm frem til. Hans mor Saseline Sørensen, der tidligere har været en del af pigeduoen Soap, er nemlig højgravid og skal således snart føde sin søn nummer to.

- Jeg kan næsten ikke blive større nu! Det er, som om jeg har spist en bold. Det er lige ved at være tid, skrev hun den 29. januar om et billede af sin gravide mave på Instagram.

Dog får den lille ny en anden far end sin storebror, idet Saseline Sørensen venter barnet med sin nuværende kæreste Michael Dreyer.

Se tattoo-billedet af Morten Breum og Sean lige her

Newspaq