Tatoveringer kan skjule hudkræft

Skrevet af Lotte Sørensen

01/08/2013

Mest læste i dag

Det skriver tyske læger i en rapport ifølge lægetidskriftet JAMA.

Hudkræft kommer nemlig oftest i modermærker og skønhedspletter og kan blandt andet opdages, hvis de skifter farve eller form.

Men det kan man sjældent se, hvis modermærket er dækket af en tatovering.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I tidskriftet nævner de en ung tysk mand, der fik hudkræft i en tatovering. Det blev opdaget, da han skulle have den fjernet med laser.

Lægerne advarer derfor mod at få en tatovering over modermærker og pigmentpletter. For selv hvis man får dem fjernet, kan kræften være svær at se, da laseren også påvirker modermærket.

I England har man registreret 16 tilfælde af hudkræft i forbindelse med tatoveringer.

- Hvis der er tvivl om ondartethed, foreslår vi, at man får modermærket fjernet før behandlingen. Generelt bør tatoveringer aldrig placeres på pigmenterede læsioner. Hvis de er, bør tatoveringen aldrig blive behandlet med laser, konkluderer forfatterne til rapporten.