Taxachauffør var skæv af stoffer

En 42-årig taxachauffør fra Vejen blev natten til søndag stoppet af en politipatrulje ved krydset Torvegade/Bredgade i Kolding.

Et tjek af manden viste at han var påvirket af euforiserende stoffer.

- Og vi fandt 2,66 gram hash på ham, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Martin Rasmussen, til dagens.dk.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

Den 42-årige mand blev taget med, så der kunne udtages en blodprøve. Han er nu sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Dagens Gossip