Taylor Swift forkæler forfjamsket fan

Når hun nu ikke har en mand at bruge valentinsdag sammen med, er det godt, at hun har sine fans.

Taylor Swift brugte nemlig sin valentinsdag med en af sine største fans, Sophie, som hun inviterede hjem i sin lejlighed i New York, hvor de bagte småkager, sang sange og hang ud med superstjernens kat.

Det skriver den 15-årige Sophie på sin profil på det sociale medie Tumblr.

- Taylor, tak for alt! Jeg kommer aldrig til at kunne udtrykke med ord, hvor glad jeg er for, at du inviterede mig ind i dit hjem, lavede frokost, bagte småkager med mig, sang, tog "selfies" og brugte din tid med mig. På valentinsdag! Jeg elsker dig mere, end ord kan beskrive, og det var den bedste dag i mit liv, skriver den ekstatiske Sophie.

Sangerinden er efterhånden kendt for at tage sig rigtig godt af sine fans, de såkaldte "Swifties".

Således har hun førhen skalket en del af sine fans for at finde ud af, hvilke ting de godt kan lide, hvorefter hun købte tingene til dem i julegave.

På samme måde har hun hjulpet en af sine fans med en check på over 12.000 kroner, så hun kunne betale sin studiegæld, ligesom den 25-årige verdensstjerne også gør en stor indsats for at hjælpe de "Swifties", som bliver mobbet i skolen.

Newspaq

Dagens Gossip