Taylor Swifts bror klar som filmstjerne

Sangstjernen Taylor Swift skal muligvis til at dele rampelyset med sin lillebror. Den 25-årige "Shake It Off"-sangerinde har afsløret på Instagram, at hendes bror, Austin Swift, er i gang med nogle seriøse filmoptagelser.

- Min bror Austin Kingsley Swift har lige spillet med i sin første film, og jeg er helt vildt stolt, skriver Taylor Swift til et billede, som ser ud til at være snuppet fra filmen.

På billedet sidder 23-årige Austin Swift og kører i en bil. Mere afslører sangerinden ikke, men ifølge underholdningssiden E! er der tale om en thriller med titlen "I.T.". Og det er altså ikke nogen tilfældig debutfilm. "I.T." har også "James Bond"-legenden Pierce Brosnan på rollelisten, samt Disney Channel-stjernen Stefanie Scott.

Livet i rampelyset er tilsyneladende heller ikke helt fremmed for Taylor Swifts lillebror. Tidligere har han lagt et billede på Instagram, hvor han har en fest sammen med sin søster Taylor Swift, dj'en Calvin Harris, sangeren Ed Sheeran og One Direction-medlemmerne Niall Horan og Louis Tomlinson.

Se Taylor Swifts billede fra filmen her: https://instagram.com/p/7bL1GSjvHA/?taken-by=taylorswift

Se Austin Swift i stjernebesat selskab her: https://instagram.com/p/22R-wPDqFx/?taken-by=austinkingsleyswift

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip