Team Esbjerg går glip af Champions League-gruppespil

Modstanden var for hård for Team Esbjergs håndboldkvinder i den afgørende kamp om at avancere til Champions League-gruppespillet.

Søndag tabte Team Esbjerg med hele 21-32 til det rumænske storhold Baia Mare, som havde fordel af hjemmebane.

Allerede i første halvleg kom Team Esbjerg stort bagud, og rumænerne gik til pause med en solid 15-9-føring.

Det blev ikke meget bedre i anden halvleg, som Team Esbjerg tabte med fem mål.

Lørdag havde Team Esbjerg vundet over tyrkiske Ankara i den første kvalifikationskamp om at komme i gruppespillet i den prestigefyldte turnering.

Men søndag var der ikke kræfter og kvalitet nok til at vinde over et af de bedste hold i europæisk håndbold på kvindesiden.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip