Team Esbjerg henter kneben sejr over Team Tvis

Skrevet af admin

03/09/2014

Dagens topnyheder

Team Esbjerg er af mange blevet spået som en bejler til guldet i Dame Håndbold Ligaen.

Onsdag aften hentede klubben en smal sejr på 27-26 ude over Team Tvis Holstebro i sæsonens første runde i Dame Håndbold Ligaen.

Lotte Grigel og Susanne Forslund lavede begge fem mål for gæsterne, der førte 15-14 ved pausen.

Ann Grete Nørgaard scorede 10 mål for hjemmeholdet, hvor også Lærke Møller var med efter skiftet fra FC Midtjylland. Hun scorede to gange.

Randers HK fejrede sæsonpremieren med en kæmpesejr på 40-21 hjemme over Silkeborg-Voel KFUM.

FC Midtjylland var næsten lige så suveræn med en hjemmesejr på 36-19 over Skive fH.

/ritzau/