Team Tvis skygger tophold efter kæmpesejr

Team Tvis Holstebros håndboldkvinder havde en herlig fredag aften i hovedstaden, da klubben besøgte København Håndbold.

Vestjyderne kunne tage hjem med en gigantisk sejr på 34-18 efter 14-10 ved pausen.

Nathalie Hagman scorede ni mål for det sejrende hold, mens Lærke Møller og Ann Grete Nørgaard scorede henholdsvis syv og seks gange for Team Tvis Holstebro.

Team Tvis Holstebro har 14 point for ni kampe, det samme som Viborgs forsvarende mestre. København Håndbold har blot fire point.

Team Esbjerg fører Boxer Dameligaen med 16 point.

FCM Håndbold har 12 point efter en sejr på 26-20 ude over HC Odense.

Landsholdsspilleren Line Jørgensen gjorde comeback efter lidt over en måneds pause.

Hun scorede fem gange for gæsterne.

Ringkøbing Håndbold tabte 25-34 til SK Aarhus.

/ritzau/

Dagens Gossip