Team Tvis tager fire på stribe med sejr i jysk opgør

For fjerde gang i træk kunne Team Tvis Holstebro forlade en kamp i Primo Tours Ligaen som vinder.

Den vestjyske håndboldklub vandt mandag aften 24-19 hjemme over Silkeborg-Voel KFUM.

Det skyldtes ikke mindst meget stærkt spil af Team Tvis-målmand Silje Solberg, der havde en redningsprocent på over 50.

Stillingen var 10-10 ved pausen, men i anden halvleg rykkede hjemmeholdet fra det gæstende mandskab, der jagter en plads i slutspillet.

Det er Team Tvis Holstebro tæt på at have sikret sig. Klubben ligger nummer fire i ligaen med 21 point for 16 kampe.

Silkeborg-Voel KFUM er nummer syv med 15 point, og klubben ligger dermed lige uden for slutspilspladserne.

Nykøbing Falster besætter i øjeblikket sjettepladsen med 17 point.

Team Tvis Holstebro offentliggjorde i timerne før kampen to tilgange fra næste sæson.

Målmanden Marianne Lundsby vender hjem efter en periode i Randers HK, mens højrebacken Pauline Bøgelund kommer til klubben fra FCM Håndbold.

Begge har fået kontrakter på to år.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip