Team Tvis vinder EHF Cuppen trods kæmpenederlag

Skrevet af admin

09/05/2015

Mest læste i dag

Team Tvis Holstebros håndboldkvinder er vinder af EHF Cuppen.

Men det holdt meget hårdt, før det vestjyske hold lørdag kunne lade sig hylde efter returkampen mod Rostov-Don, der trænes af danske Jan Leslie.

De russiske mestre vandt returkampen på hjemmebane med hele 33-22, men eftersom Team Tvis vandt den første kamp med 33-20, vinder danskerne med samlet 55-53.

Det er anden gang på tre sæsoner, at Team Tvis Holstebro vinder EHF Cuppen.

For to år siden vandt klubben finalen over franske Metz.

Det var dog meget tæt på, at trofæet ikke var kommet med hjem til Danmark denne gang.

/ritzau/