To teenage-drenge skal i retten: Lukkede tusindvis af mink og svin ud i naturen

Skrevet af Ninna Andreasen

28/04/2015

Mest læste i dag

I morgen begynder retssagen mod to drenge fra Ølgod i sagen. Drengene, der er 15 og 16 år, er tiltalt for groft hærværk og brandstiftelse.

Flere tusinde mink blev sidste sommer og ved årsskiftet til i år lukket ud i naturen ved Ølgod. Det samme skete for grisene hos en lokal svineavler. Omkring 130 grise måtte i den anledning aflives.

Derfor har hærværket haft store økonomiske konsekvenser.

Læs også: Minkavlere udlover stor dusør efter hærværk

Sagen vakte stor opmærksomhed landet over. Esbjerg- og omegns Pelsdyravlerforening udsatte en dusør for oplysninger, der kunne føret frem til gerningsmændene.

I sidste ende var det en intensiv efterforskning foretaget af Lokalpolitiet i Varde, der førte til anholdelsen af de to drenge i januar.

Efter grundlovsforhøret blev den 16-årige varetægtsfængslet, mens dommeren løslod den 15-årige. Sigtelsen blev opretholdt.

Læs også: Politiet anholder to drenge for hærværk mod minkfarme

Den ene af de to er tiltalt for tre tilfælde af groft hærværk og et tilfælde af brandstiftelse. Den anden er tiltalt for seks tilfælde af groft hærværk og to tilfælde af ildspåsættelse.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: