Teenage-piger lokkede mænd i date-fælde: Nu er de sigtet for drab

Skrevet af Lotte Sørensen

11/09/2013

Mest læste i dag

Sagen begyndte for alvor at rulle, da en 32-årig mand i weekenden blev fundet død i Solna nær Stockholm. Han havde mødt pigerne på en datingside på nettet og aftalt at mødes med dem i en skov, Det skriver aftonbladet.se.

Men da han nåede frem, blev han berøvet af pigernes to kammerater på 25 år. Da manden gjorde modstand, stak de ham angiveligt ned.

Læs også: 18-årig pige dræbt under erotisk leg

De to piger og de to mænd på 25 er nu sigtede og fængslede for røveri og drab, og politiet mener, at der er flere ofre derude, som ikke er gået til politiet. De kender til en anden sag, hvor en anden mand blev udsat for lignende behandling på samme sted - han slap dog med livet i behold.

Den myrdede 32-årige mand var taget afsted til stævnemødet i en vens bil. Vennen meldte ham savnet, da han ikke kom tilbage som aftalt.

Læs også: Se den rørende video: Mand indrømmer drab på Youtube

- Det ligner ikke ham ikke at dukke op, siger en bekendt.

Vennerne kunne via et socialt medie se, hvor han havde 'tjekket ind'. De kørte derud og fandt hurtigt bilen. Dde tilkaldte politiet, der fandt mandens lig 700 meter derfra.

De fire mistænkte i sagen nægter sig alle skyldige.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med