Teenagepige død efter at have taget nyt populært feststof - nu advarer politiet

Politiet i Manchester efterforsker i disse dage dødsfaldet af en 17-årige pige, der mandag mistede livet på tragisk vis.

Efterforskningen kommer efter, at den unge pige have indtaget en ny form for ecstasy kaldet 'MasterCard'. Det skriver The Mirror.

Den engelske pige døde efter at have deltaget i et Bank Holiday Monday-party (Bank Holiday er en officiel feriedag i England, red.) og politiet advarer nu andre unge, der også har taget stoffet, om øjeblikkeligt at søge læge.

Den 17-årige deltog i en fest på klubben Victorie Warehouse i Manchester, hvor aftenens arrangement havde fået navnet 'Don't let daddy know' (Lad ikke far vide det her).

Efter at den 17-årige havde indtaget det ulovlige stof (i pilleform, red.), blev hun bragt på hospitalet, hvor hun dog hurtigt udåndede.

- Dette er en tragisk situation. En ung piges død er altid frygtelig, men under disse omstændigheder, er det endu mere hjerteskærende. Desværre ved vi også, at det er højst usandsynligt, at pigen er den eneste, der har indtaget stoffet, fortæller Hellen Bell, der er efterforskningsleder hos Greater Manchester Police Trafford Division.

Hun opfordrer derfor andre til at stå frem med det samme.

    - Vi opfordrer alle andre, der muligvis har taget dette specifikke stof, kendt som 'MarsterCard', til at lade sig undersøge med det samme. Selv om man har taget stoffet for flere timer siden, så vil denne pille forblive i dit system og kan forårsage alvorlige skader for dit helbred, forklarer hun.

    Udover personer, der ligeledes har indtaget stoffet, efterlyser politiet i Manchester også informationer, der kan hjælpe med opklaringen.

    - Alle med informationer om, hvad der er sket, eller hvor stoffet muligvis er kommet fra, beder vi kontakte politiet hurtigst muligt, opfordrer Hellen Bell.

    Hos 'Don't let daddy know'-arrangørerne understreger man, at arrangementet har en nultolerence overfor narkotiske stoffer, og alle festdeltagerne bliver undersøgt for stoffer i døren.

    Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

    Dagens Gossip

    Dagens TV