Teenagepige filmede sin egen far voldtage hende, da ingen troede hun talte sandt

Skrevet af Morten Larsen

22/03/2016

Dagens topnyheder

En 18-årig kvinde har filmet sin egen far voldtage hende, da hun mente, at videoen var det eneste, der kunne få moren og de øvrige omgivelser til at tro på de utallige overgreb.

Teenageren, der bor i det nordlige Indien, brugte sit mobilkamera til at dokumentere en af de mange voldtægter, der eftersigende har stået på i over fire år.

Den unge kvinde forklarer, at hverken hendes mor eller storesøster troede på hende, når hun har fortalt om de seksuelle overgreb.

- Min far har misbrugt mig seksuelt i fire år. Jeg har hele tiden forsøgt at tale med min familie om det, men ingen troede på mig, siger den 18-årige til The Daily Mail.

Den engelske avis har valgt at holde identiteten hemmelig på den unge kvinde i et forsøg på at beskytte hende.

Læs også: Kvinde tager på politistationen for at anmelde voldtægt - med mandens penis under armen

- Jeg havde ingen beviser. Jeg indsamlede derfor selv mine beviser, så jeg var i stand til at hæve min stemme imod min far, siger hun og forklarer, at hun ønsker en hård straf til faren.

- Jeg vil ikke have ham hængt, men henrettet og banket i offentligheden, så han indser, hvordan det føles at blive tortureret, forklarer hun.

Den unge kvinde blev voldtaget af faren, når de to var alene hjemme i familiens hus.

Hun dokumenterede det sidte overgreb ved at lægge telefonen i en vindueskarm, og samme dag viste hun optagelserne til sin mor og politiet.

Videoen førte i torsdags til anholdelsen af den 53-årige familiefar, mens teenagerens egen mor nu er i chok.

- Nu har min datter al min støtte, og jeg har sagt underskyld for ikke at tro på hende noget før, siger den ulykkelige mor.

Ifølge politiet har faren tilstået sin forbrydelse, som han har givet et misbrug af alkohol skylden for.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: