Teenager anholdt for drab på Frederiksberg

Den 27-årige mand, der menes at have forbindelser til bandemiljøet, blev skudt på klos hold i brystet i en baggård på Finsensvej og døde dagen efter på Rigshospitalet.

Torsdagens bandeaktion startede klokken ni med ransagninger på 66 adresser spredt over hele Sjælland og på Lolland-Falster. Udover den 19-årige fremstilles 18 personer i løbet af torsdag og fredag i grundlovsforhør.

Lau Thygesen, leder af bandeenheden i Københavns Politi oplyser, at i København alene har aktionen ført til, at 13 personer skal fremstilles i grundlovsforhør.

»Jeg håber og tror på, at vores indsats kan holde banderne stangen,« sagde han ved politiets samlede pressemøde efter aktionen.

Ransagningerne førte til flere fund af ulovlige genstande, blandt andet syv skydevåben, knive, slagvåben, sværd, kastestjerner, narkotika og såkaldte fyrværkeribomber.

Aktionen blev foretaget af betjente fra sjællandske politikredse, politiets aktionsstyrke, SKAT og Task Force Øst.

Dagens Gossip

Dagens TV