Teenager fyret, fordi han skulle opereres for kræft

19-årig Jonathan Larson var for kort tid siden bud for Rosebud Restaurant i Naperville, da han blev diagnosticeret for en sjælden form for kræft i hjernen.

Det skriver NBC Chicago.

Han har allerede gennemgået en del undersøgelser og behandlinger, men står nu overfor en stor operation, der gør, at han ikke kan arbejde i seks uger. Da Jonathan Larson bad om fri hos sin chef, blev han fyret på stedet.

Chefen sagde ifølge Jonathan Larson: "Om seks uger har jeg hyret et andet bud. Du kan gå nu, jeg skal foretage nogle telefonopkald"

Læs også: Skat fyrede Hanne to døgn før, hun havde ret til efterløn

En talsmand for Rosebud Restaurant vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men bekræfter, at fyringen undersøges nærmere.

- Vi er i gang med grundigt at undersøge sagen for at afgøre, om vores processer og protokoller er blevet fulgt, lyder det fra talsmanden og tilføjer, at Rosebud anser det som deres mission at behandle alle medarbejdere retfærdigt, lyder det fra talsmanden. 

Den 19-årige forlanger en undskyldning fra Rosebud, da han ikke føler sig respekteret efter hændelsen. 

Dagens Gossip