Teenager i kørestol efter hun tog ecstacy: 'Denne lille pille kan gøre det samme ved dig'

En enkelt lille kapsel med MDMA var nok til at ændre 16-årige Amy Thomsons liv fuldstændigt.

Nu fortæller hun i en video om den fatale beslutning, der skulle have gjort hendes aften lidt sjovere, men som endte med at give hende en hjerneskade, der har lammet hende og bundet hende til en kørestol. 

Stoffet er meget populært blandt unge i nattelivet, men konsekvenserne er tydelige hos Amy Thomson. 

I videoen hører man hende sige 'tak for opbakningen' med en sløret og grødet stemme, mens hun sidder i sin have. 

Der har været mange reaktioner efter Amy lagde videoen op på Facebook, hvor tusindvis har liket, delt og kommenteret med opmuntrende beskeder til den 16-årige pige. 

Ifølge hendes kusine Kayla, er Amy og familien meget taknemmelige for støtten, men hun understreger, at videoen også skal fungere som en advarsel. 

- Nogle mennesker har muligvis grædt, grint eller er blevet chokerede over videoen. Men den er sandheden om, hvad en enkelt lille pille kan gøre ved dig skriver Kayla på Facebook, ifølge Mirror, og slå fast.

- Hvis dette ikke er en øjenåbner for alle, der tager disse ting, så ved jeg ikke hvad der ellers kan virke, skriver hun.

Amy Thomson kollapsede til en privatfest i juni, og videoen har chokeret mange af hendes venner, der ikke har set hende siden den skæbnesvangre aften.

Men Kayla har forsøgt at berolige dem med, at hun nok skal få det bedre.

- Amy kommer ikke til at være sådan her resten af livet. Hun får den bedste behandling og støtte, skriver hun, ifølge Mirror.

- Det i ser i dag er utroligt, hvis man sammenligner med situationen for for få uger siden. Hun er blevet bedre på utrolig mange områder, og der er stadig steder, hvor hun vil vise os, hvor stærk hun er, skriver Kayla. 

Amy blev bragt til hospitalet den 10 juni sammen med tre andre piger, der også havde taget stoffet. Men mens de tre andre blev udskrevet igen, var Amy i så kritisk tilstand, at hun lå i koma i en måned. 

Hun blev udskrevet sidste måned, hvorefter hun blev overført til en klinik for personer med hjerneskader. 

Amy Thomsons historie er ikke enestående, og derfor advarer sundhedspersonale andre unge mod at lade sig lokke til at prøve det ecstacy-lignende stof, MDMA. 

- Vi har haft mange forældre gennem vores klinik, der har mistet deres børn til stoffer. Det kan ødelægge familier, siger Marlene Taylor fra Glasgow Family Addiction Support Service. 

Dagens Gossip