Teenager med ‘zombie-syndrom’ troede hun var død i tre år, men blev reddet af Disneyfilm.

Første gang Haley Smith følte, der var noget galt, var hun 14 år gammel, skriver Metro. Mens hun sad i sin klasse, følte hun pludselig, hun var død. En skræmmende oplevelse for den unge pige, der naturligt nok havde svært ved at ryste oplevelsen af sig.

- Jeg tænkte på at besøge en kirkegård, så jeg kunne være tæt på andre, der også var døde, siger hun.

Der skulle dog gå to år, inden Haley Smith fik oparbejdet nok mod til at tale med en psykolog om sine oplevelser, der hurtigt diagnosticerede hende med Cotards Syndrom, der også er kendt som “zombie-syndrom.”

Syndromet er en ekstrem psykotisk lidelse, hvor patienten tror, hun er død, eller hvor dele af kroppens lemmer mangler. Nogle patienter er døde af sult, da de er overbeviste om, at de ikke behøver spise, da de allerede er døde. Så galt er det dog ikke gået for Haley Smith, der i dag er i bedring takket være psykoterapi og Disneyfilm.

- Disneyfilmene gav mig en dejlig, varm følelse. Den Lille Havfrue, Aladdin, Tornerose, Bambi - jeg har set dem alle. Jeg spurgte min kæreste Jeremy: Hvordan kan jeg være død, når Disneyfilm gør mig så glad?

Faktisk er hun blevet så glad for Disneys univers, at hun i dag drømmer om at arbejde i Disney World, når hun er blevet voksen. 

Dagens Gossip