Teenager på hærge-togt: Trampede kanariefugl til døde

Skrevet af Sol Stoffregen

20/02/2014

Mest læste i dag

En 17-årig dreng fik 10 måneders betinget fængsel oveni en dom på 10 måneders ubetinget fængsel, efter han tilstod at stå bag en række grove lovovertrædelser i den seneste tid i Faxe. Det skriver sn.dk.

I retten i Næstved forklarede den 17-årige, hvordan han den 14. januar i år var brudt ind på Spjellerup SKole og havde stjålet mad og cigaretter. Bagefter tog han flere vodkaflasker fra en ulåst bil. Til sidst brød han ind på en institution i St. Torøje. Og her gik det voldsomt for sig.

- Der er ikke en skid at lave på landet, og jeg havde drukket øl og røget hash. Jeg gik derind, for det var pissekoldt, og det regnede. Jeg brændte helt af, gik helt amok og smadrede det hele, sagde den 17-årige i retten ifølge sn.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Under indbrudet blev han irriteret over nogle kanariefugle i et bur, fordi de larmede.

- Jeg kan i hvert fald huske, at jeg jokkede på én af dem, fortalte teenageren, der altså havde trampet en af fuglene ihjel ifølge sn.dk.

Den unge mand var også i retten for et røveri i et supermarked i Faxe, hærværk mod et forsamlingshus og for at have stjålet biler og et jagtgevær.