Teenager tjener over 3,1 millioner om året på barnepige-forretning

Skrevet af Marie Milling

23/02/2015

Mest læste i dag

Da hun var blot syv år, sagde Noa Mintz til sin mor, at hun synes, at deres barnepiger var for dyre, i forhold til hvad moderen fik ud af det.

3,1 millioner om året

Men hun nøjedes ikke bare med at kritisere. Da hun blev 12 startede hun eget firma, som skulle højne kvaliteten af børnepasning.

Det viste sig at være en god idé. Den nu 15-årige piges firma tjener over 3,1 millioner om året.

Teenageren, der er fra New York, var nødsaget til at hyre en ny direktør til sit firma, så hun bedre kan passe sine forpligtelser i skolen.

75 ansatte

Firmaet, som hedder Nannies with Noa, har både 25 fuldtids barnepiger og 50 deltids babysatter ansat. Det skriver New York Post.

Selvom virksomheden nu på dagligt basis køres af direktøren Allison Johnson (26), så er Mintz stadig en stor del af firmaet. Hun er i daglig kontakt med direktøren på mail og telefon.

Læs også: 47-årig mor til fem fra Helsingør vinder 315 millioner kroner i lotto

Noa Mintz’ mor fortæller, at hendes datter altid har haft iværksættergenet, og at hun gik i gang med småforretninger, fra hun var 6 år gammel.