Teenagestjerne bebrejder paparazzi for uheld

Det er før set, at det er endt galt, når de største stjerner bliver jagtet af paparazzi-fotografer. Og nu er den gal igen.

Denne gang er det den 22-årige sangerinde og skuespillerinde Selena Gomez, der tidligere har dannet par med Justin Bieber, det er gået ud over.

På sin Twitter-profil skriver teenageidolet bebrejdende, at de knipsende fotografer var skyld i, at hun søndag var involveret i et mindre biluheld.

- Bilulykken skete kun på grund af mænd, der har store karrierer med deres kamera.

Tidligere på dagen var Disney-stjernen, der blandt andet er kendt fra serien "Heksene fra Waverly Place" samt en letpåklædt rolle i filmen "Spring Breakers", stødt sammen med en anden bilist i en mindre bilulykke, da hun skulle køre ud af en parkeringskælder i et supermarked i Hollywood, skriver Toronto Sun.

Den amerikanske Hollywood-stjernen gjorde dog alt for at gøre ulykken godt igen. På sin Twitter-profil afslører hun, at hun ud over sine kontaktoplysninger også gav den anden bilist et luksuriøst spaophold i Los Angeles.

Newspaq

Dagens Gossip