Telefontyve sendte porno hjem til ejeren

Den 39-årige Victoria Brodsky var mildest talt chokeret, da der begyndte at dukke hjemmelavede pornofilm og frække billeder op på hendes computer, der gennem tjenesten Dropbox var forbundet med hendes mobiltelefon. Det skriver The Mirror.

Victoria Brodskys mobiltelefon var kort forinden blevet stjålet, og de formodede telefontyve brugte den uheldigvis til at optage en hjemmelavet pornofilm, som blev sendt direkte hjem til telefonens retmæssige ejer. Hun lagde efterfølgende billeder af det opstemte par ud på nettet for at opspore dem.

»Jeg ville elske, hvis de blev fanget,« siger Victoria Brodsky.

Uden at gå for meget i detaljer viser filmen og billederne parret, der laver trutmund til kameraet inden de nøgne lægger sig på madrassen. Videoen viser dog ifølge Victoria Brodsky kun »halvhjertet sex«.

Dagens Gossip