Tennisstjerne er træt af kritikere af Wozniacki og McIlroys forhold

- Jeg er så træt af folk, der er på nakken af McIlroy og Caroline. De er begge meget kloge og flinke mennesker. Lad dem leve deres liv og lad vær med at lede efter historier om dem, skrev den tidligere verdensetter på Twitter onsdag aften dansk tid.

Andy Roddick gør ikke mere ud af at forklare anledningen til sin udmelding, men den ligger sikkert i, at problematiseringen af Caroline Wozniacki og Rory McIlroys forhold er et højaktuelt tema - særligt i golfkredse. Sådan er det blevet, efter legenden, den nidobbelte major-vinder, Gary Player for nylig forholdte sig til McIlroys pt. dårlige golfspil og antydede, at forholdet til Caroline Wozniacki er en ikke uvæsentlig faktor i den sammenhæng:

- Han bliver nødt til at være klog og finde sig den rigtige kone. Hvis han finder den rigtige kone, og hvis han er dedikeret, så kan han være manden, sagde 77-årige Gary Player og fortsatte sin karakteristik af den perfekte kvinde for en golfstjerne:

- Han bliver nødt til sikre sig, at han får sig en kvinde, som jeg har, som har været gift med mig i 56 år. Hun har gjort sine ofre for mig og kun opmuntret mig til at gøre det godt.

De udtalelser blev Rory McIlroy forholdt før sin deltagelse i WGC-Bridgestone Invitational, men uden at bede den 77-årige legende om at passe sit eget:

- Jeg har den dybeste respekt for Gary Player. Han er en fantastisk mand. Jeg aner ikke, hvad han har sagt. Det her er første gang, jeg hører om det. Det eneste, jeg ved, er, at jeg har en masse respekt for manden, og han er helt sikkert en, jeg ser op til.

 

 

 

Dagens Gossip