Teori: Er Hanne Kofoed König forsvundet frivilligt?

Lokalpolitiet i Kolding arbejder med mange teorier om, hvordan 50-årige Hanne Kofoed König er forsvundet fra hjemmet nær Sjølund mellem Kolding og Christiansfeld.

En af teorierne er, at nogen har hjulpet hende væk, fortæller lokalpolitileder, Verner Pedersen, til Dagens.dk.

Hun arbejder som økonoma på et plejehjem og havde torsdag forberedt mad til om fredagen:

- Det plejer hun ikke, siger Verner Pedersen.

Det er dog blot en teori. Men hvis Hanne Kofoed König er blevet hjulpet væk, så vil politiet gerne have det at vide - gerne anonymt:

- Det vil berolige familien og vi kan slippe for at bruge så mange ressourcer på det, hvis hun er i god behold, forklarer lokalpolitilederen til Dagens.dk.

På Facebook-gruppen "Hjælp med at finde mor Hanne König" tror Amalie Olsen dog ikke på, at hun frivilligt er forsvundet:

- Det ligner bare ikke Hanne. Tror ikke hun ville forlade sit hjem, uden i det mindste at skrive en seddel, eller fortælle hendes børn det. Hun er et meget omsorgsfuldt menneske, og jeg har altid opfattet hende som et rigtigt familiemenneske. Derfor synes jeg bare det lyder underligt, skriver Amalie Olsen.

Bliv ven med Dagens Kolding - Altid gratis nyheder

Alle teorier er dog åbne. Politiet har ikke fået nogle banebrydende spor i sagen.

Hanne Kofoed König forlod hjemmet nær Sjølund i torsdags og siden er hun ikke set.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Dagens Gossip