Terrorangreb på vej i Paris og USA

Skrevet af admin

25/09/2014

Mest læste i dag

Irak har modtaget "pålidelige" efterretninger om, at Islamisk Stat har planer om at angribe undergrundsbaner i Paris og amerikanske storbyer, siger den irakiske premierminister, Haider al-Abadi.

- I dag, mens jeg har været her, har jeg modtaget rapporter fra Bagdad, hvor der har været foretaget anholdelser af nogle få elementer, og der er netværk uden for Irak, som planlægger angreb, siger den irakiske regeringsleder i New York til en gruppe amerikanske journalister.

- De planlægger angreb på undergrundsbanerne i Paris og i USA. Ud fra de detaljer, jeg har, så virker det troværdigt, tilføjer han.

Al-Abadi siger, at han har modtaget informationerne under sit ophold i New York torsdag, hvor han deltager i FN's Generalforsamling.

/ritzau/Reuters