Terroranholdt nordmand er kendt musiker

Det var ikke hvilken som helst nordmand, der i morges blev anholdt for massakreplaner i Frankrig.

Det er Varg Vikernes, der i 1993 fik 21 års fængsel for mord. Det skriver VG.

Det var Vikernes gamle ven og black metal musiker i bandet Mayhem, Øystein Aarseth,, der blev dræbt med 21 knivstik og fundet i sin trappeopgang.

Vikernes har siden hævdet, at det var selvforsvar, da Øystein Aarseth ville torturere ham til døde imens hans videofilmede det.

Udover mordet blev Varg Vikernes desuden dømt for en række afbrændinger af norske stavkirker, der nedbrændte i 1992 og 1993.
Blandt kirkerne var blandt andet Fantoft stavkirke fra 1200-tallet.

Varg Vikernes blev prøvesløsladt i 2009 på trods af, at han forsøgte at stikke af i 2003. Efter prøveløsladelsen er han flyttet til Frankrig, hvor han har fået en kone og har skiftet navn til Louis Cachet.

Vikernes blev anholdt i formiddags i Frankrig. Han har åbent erklæret sin støtte til Breivik, og er erklæret nynazist.

Det vides endnu ikke, hvad han bliver sigtet for.

Dagens Gossip

Dagens TV