Det er hverken samfundet eller religion, der alene bærer skylden for militant, islamistisk terror i Europa, som i den seneste tid har ramt blandt andet Paris og Bruxelles.
De to yderpunkter er derimod lige forfejlede, mener Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og terrorforsker ved Stanford University.
- Det ene yderpunkt siger, at det er islams skyld, fordi islam er en voldelig religion. Det andet yderpunkt siger, at det er samfundets skyld. At det er på grund af forhold som diskrimination og manglende muligheder.
- De to yderpunkter er nogenlunde lige forfejlede, siger hun ved en høring i Folketingets integrationsudvalg om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i muslimske miljøer.
Hun definerer radikalisering som en bevægelse mod et standpunkt, hvor "man accepterer, støtter eller udøver voldelige midler for at skabe en forandring i samfundet."
Det er svært at pege på generelle mønstre for, hvorfor nogle lader sig hverve under eksempelvis Islamisk Stats faner i Irak og Syrien.
- Det er ret sjældent, at man finder, at folk, som begår terror, eller er dybt inde i voldelige, ekstremistiske fællesskaber, har nogen særlig dyb religiøs forståelse, siger hun.
Religion fungerer i stedet som en slags "efterrationalisering" for, hvorfor danske unge og andre slutter sig til militante bevægelser.
Hun henviser til de interne dokumenter, som er lækket fra Islamisk Stat, og som indeholder oplysninger om navne, adresser, kamperfaring og blodtyper på krigere fra Islamisk Stat.
Danskere optræder på indmeldelsesblanketterne, hvor der også er spurgt ind til religiøse forhold.
- En ting, som er påfaldende, er, at folk bliver bedt om at angive, hvad deres viden om islam er. Hvis man kigger på de danskere, der optræder i papirerne, så er den viden lav.
- Det er i virkeligheden andre ting, der driver den her proces. Det kan være en søgen efter et fællesskab, en mening med tilværelsen, spænding i livet. Så havner man der, og så tilegner man sig den militante ideologi, siger hun.
Generelt set fungerer samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi - SSP - godt i Danmark, lyder det.
Men der er alligevel områder, som "blinker rødt", og hvor der kan sættes ind. Det gælder eksempelvis fora på internettet, bandemiljøet og fængsler.
/ritzau/
