Terrorist forklædt som gidsel: Tabte ammunition og afslørede sig selv

Skrevet af Lotte Sørensen

27/09/2013

Dagens topnyheder

Går den, så går den. Det var muligvis tanken, da en af de mistænkte for det voldsomme terrorangreb i Kenya lod som om, at han var gidsel i et forsøg på at slippe ud.

Men han blev afsløret, da han tabte et magasin til en maskinpistol ud af sin lomme. Manden, der er kenyansk statsborger, var såret og bliver nu tilbageholdt på et hospital på en militærbase, skriver cnn.com.

Læs også: Kenyas præsident: Tabet er enormt

Ifølge de kenyanske myndigheder er ti personer anholdt for det voldsomme terrorangreb, der startede i lørdags.

Her belejrede terrorister fra Al-Shabaab indkøbscenteret Westgate i Kenyas hovedstad Nairobi. Belejringen varede helt indtil tirsdag, og 61 civilie, seks kenyanske soldater og fem terrorister mistede livet. Tallet forventes at stige, da 63 stadig er meldt savnede. Westgate ligger nemlig flere steder i ruiner efter eksplosioner og brande i løbet af belejringen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Fra onsdag var Kenya i officiel landesorg.

Se billeder fra Westgate i Nairobi herunder - vi advarer om stærke billeder: