Test: Cykelanhængere er livsfarlige for dit barn

Skrevet af Sol Stoffregen

03/09/2013

Dagens topnyheder

Forbrugermagasinet Tænk afslører, at en stribe af kendte cykelanhængere lider under store sikkerhedsbrølere. To anhængere er blevet trukket tilbage.

En test af syv cykelanhængere, foretaget af Forbrugerrådets magasin Tænk, viser at sikkerheden er langt fra i orden på de tohjulede vogne, og der er risiko for, at børnene kan komme til skade under cykelturen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Biltemas cykeltrailer lever ikke op til sikkerhedsforanstaltningerne, da anhængerens ramme ikke er stærk nok, når den udsættes for tryk, hvis vognen fx vælter eller bliver klemt. Oveni det er beskyttelsesnettet foran på anhængeren så grovmasket, at småsten og andet kan komme ind og ramme børnene i vognen.

Det har fået fået Biltema til at trække vognen tilbage og tilbyde fuld kreditering til kunder, der har købt en anhænger.

På Kildemoes' Spectra Wing anhænger er siden på vognen lige til at presse ud i hjulet. En sikkerhedsfælde som betyder at børnene kan komme til skade i hjulet eller blokere for det.

LÆS OGSÅ: Opvaskemaskiner fra Bosch og Simens kan bryde i brand

Denne kritik har Kildemoes taget til efterretning ved at overveje, om vinduet kan flyttes, så problemet kan undgås. Men der er ingen penge at hente hos Kildemoes, hvis man har en anhænger af mærket "Spectra Wing".

Den tredje synder er Mustangs MS-1 fra Coop, der mangler den obligatoriske parkeringsbremse.

Coop har trukket den pågældende anhænger ud af markedet og giver pengene retur til kunderne.

De nævnte cykelanhængere viser et udpluk af Tænks test af cykelanhængere.