Texas løber tør for dødsstraf-stoffer

Skrevet af Lotte Sørensen

02/08/2013

Dagens topnyheder

Det skriver Huffington Post.

Texas er den stat i USA, der slår flest fanger ihjel. I år har 11 allerede fået dødsprøjten, og yderligere syv fanger skal ifølge planen betale for deres forbrydelser med livet i løbet af de næste par måneder.

Men statens lager af det dødbringende stof Pentobarbital bliver for gammelt til september. Og det er efterhånden svært at få fat på nye forsyninger. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Flere producenter vil nemlig ikke sælge det til stater med dødsstraf. Blandt andet slog den danske medicin-gigant Lundbeck som de første fast, at de ikke ville være med til at slå fanger ihjel. Det skete i 2011.

I staten Missouri har man et lignende problem. Her foreslår rigsadvokaten Chris Koster, at man går over til at gasse fangerne. Staten har dog ikke et gaskammer.

Man diskuterer også, om man kan bruge bedøvelsesmidlet propofol - det stof, der slog Michael Jackson ihjel. Det er dog ikke godkendt til henrettelser.

Siden 1982 har Texas henrettet 503 fanger. På andenpladsen ligger staten Virginia med 110.