Søndag er en skæbnedag for demokratiet i Thailand, der i snart halvandet år har været styret af et såkaldt reformråd, som landets militærjunta nedsatte i maj sidste år.
Rådet skal søndag stemme om den forfatning, som juntaen med premierminister general Prayuth Chan-ocha i spidsen har udarbejdet.
Han var kupleder, da militæret efter længere tids uro i gaderne tog magten fra det demokratisk valgte parlament i Thailand i maj sidste år.
Dengang lovede juntaen, at den ville skabe orden i kaos og afslutte den årelange politiske rivalisering, som kom til udtryk ved gadekampe i blandt andet hovedstaden Bangkok op til kuppet.
Den nye forfatning er den 20. af slagsen, siden Thailand i 1932 gik væk fra kongens enevælde.
Ifølge Prayuth Chan-ocha kan den nye forfatning bygge bro mellem de uenige politiske grupperinger i landet og bane vej for at holde et demokratisk valg til parlamentet i august 2016.
Prayuth Chan-ocha har siden maj 2014 talt meget om at hele Thailands dybe politiske splittelse.
Forsoning har været et mantra i hans ugentlige fredagstale til nationen med titlen "Lykken skal vende tilbage til folket".
Kritikerne - heriblandt flere internationale menneskerettighedsorganisationer - siger, at demokratiet er lammet under et regime, der forbyder politiske møder, og at kløfterne mellem de politiske grupper i Thailand er dybere end nogensinde.
Hvis reformrådet søndag ikke stemmer ja til juntaens nye forfatning, begynder processen med at omskrive den på ny, og det vil udsætte demokratiet i Thailand endnu en gang.
Et af de meget kritiserede punkter i forfatningsforslaget er "sektion 260", der tillader militæret at erstatte enhver folkevalgt regering med et særligt 22-mand stort "krisepanel".
- Visse junta-tilhængere vil kunne lide udkastet, for det garanterer flere år med undertrykkelse og falsk fred, siger Khemthong Tonsakulrungruang, forfatningsforsker på Bangkoks Chulalongkorn University.
- Det bekræfter frygten hos mange vælgere, om at juntaen ikke er oprigtig omkring den demokratiske proces, siger han.
/ritzau/AFP
