Thomas Bjørn er på andenpladsen i Sydafrika

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

Thomas Bjørn spillede sig op på andenpladsen af European Tour-turneringen Nedbank Golf Challenge fredag morgen.

Danskerens første runde i den sydafrikanske turnering i Sun City blev ødelagt af tordenvejr efter kun seks huller torsdag. Derfor skulle han spille færdig i dag.

Torsdag havde Thomas Bjørn præsteret en score på minus tre i løbet af seks huller. Fredag fulgte han op med to birdies og er således samlet fem slag under par.

Sammen med Gonzalo Fdez-Castaño og Jamie Donaldson er han et enkelt slag efter spanieren Sergio Garcia.

Morten Ørum Madsen er delt nummer 27 efter første runde.

Anden runde er allerede i gang.

/ritzau/