Thomas Bjørn stormer frem i Kina

Dermed avancerede den danske golfspiller hele 37 pladser i den samlede stilling, hvor han nu er placeret på en delt tiendeplads.

Lørdagens præstation var en tiltrængt oprejsning til Thomas Bjørn, som fredag gik banen i hele 73 slag, hvilket sendte ham helt ud af topstriden.

Men nu er Thomas Bjørn atter tilbage i kampen om de sjove pladser. Med en samlet score på 211 slag er der "kun" syv slag op til australieren Brett Rumford på duksepladsen. Til gengæld resterer der kun en enkelt runde af turneringen.

Andreas Hartø, Joachim B. Hansen og Søren Hansen deltager også i turneringen. De ligger alle placeret på en delt 22.-plads i 213 slag.

Værre ser det ud for Søren Kjeldsen, som med en tredje runde i 74 slag er dumpet ned som nummer 30.

Fjerde og sidste runde spilles søndag. 

 

Dagens Gossip